Kærlighed – se dig selv i spejlet – dèr er kærlighed til dig

Jeg satte mig for at se på mig selv. Uff der var nogle nedadgående linjer der mindede om sorg, ensomhed, hjælpeløshed, fastlåsthed, migræne, smerter, frustrationer. Ting der mindede om de oplevelser jeg havde haft med at blive lukkede munden på og derefter smidt ud -flere gange i mit liv. Jeg har aldrig rigtig været en del af det, men lidt udenfor og fundet ud af tingene selv. Jeg har oplevet flere gange at blive udnyttede, uden at få igen af den kærlighed jeg gav. Bare smidt ud og lukkede munden på når jeg ikke kunne bruges til andres behov. Det var meget hårdt at opleve. Læs videre for at se det positive komme.

Jeg begynde at fokusere på det enkelte område og sende det omsorg, sende det kærlighed, som jeg før har sendt kærlighed til andre i behov. Jeg accepterede hvor grimt det så ud i mit ansigt og sendte det kærlighed. Det virkede. Det var som om jeg blev smukkere der hvor jeg havde været. Jeg begyndte at se inde bag dette meget sårede menneske, som jo var mig, med omsorg og kærlighed. Jeg så at der var der en ubeskrivelig kærlighed derinde. Noget jeg aldrig havde set før men som jeg havde indeni.

Jeg har senere lært, at det var følelsen af “oneness”, at være “et med universet”. Det er den følelse som mange beskriver de har oplevet ex. hvis de har været døde et øjeblik, men er kommet tilbage til livet igen og pludseligt ser klart. Den kan ikke beskrives, men kun i nærheden af og jeg kan beskrive det i nærheden af som at der kun kærlighed. Det føltes som et ubeskriveligt mirakel at se og være der og er så fantastisk dejligt at være en del af.
Jeg kigge nu inde bag det sårede menneske og så at der var en meget stor kærlighed der bare ventede på at kunne komme ud at dele. Der var så meget kærlighed derinde. Et helt ocean, den smukkeste blomstrende mark, majstætiske vilde heste, vinden og skyerne i et kærlighedsrus beskriver det måske lidt derhenad.
De efterfølgende dage sagde jeg til mig selv:
Kom ud engel, som er inde i mig. Hvor er du henne i dag? Hvad føler du? Jeg vil give dig kærlighed for du betyder alt for mig. Du er mig og jeg vil ikke lukke munden på dig og du er ikke i vejen her.

Hver dag vil jeg se det smukke bag dette bedrøvede ansigt. Jeg vil spørge: Hvor er du nu i dag? Hvor er dit kærlige væsen nu i dag? Hvem og hvad støtter/støttede din glæde?
Da er livet så smukt, jeg vil føle mig elsket og være taknemmelig – der er plads til mig, for det bliver skabt. Jeg er ikke længere i vejen, hjælpeløs eller en byrde. Jeg er en gave. Der er så meget kærlighed derinde i mig.

Vi har evnerne til at ændre vores karma, om den er arvede eller noget vi selv har med. Jeg har evnerne til at ændre det for mig.

Jeg blev født ind i en plage af depressioner og overtog noget dårlig karma. Derfor kom jeg til at opleve de ting på den måde. Jeg tiltrak således for mit hjerte dårlige ting og oplevede aldrig rigtig helt den glæde og følelse af fællesskab som mange oplever. Jeg søgte at blive anerkendt, værdsat, være god nok og passe ind. Jeg lukkede ned for mine egne følelser og behov og tog andres behov først i håb om at gøre nok så der var plads til mig en dag.
I stedet for bare “at være” og udtrykke mine følelser, i vished om at de var værdsat, vigtige og rummelige. En karma der ikke var min havde jeg overtaget og gjort at jeg tiltræk mennesker og situationer der kunne bekræfte dette. Karma – The Law of attraction. Det var derfor også blevet svært at hjælpe mig for gode mennesker der ville mig det godt.
Min afdøde mormor har nu sagt undskyld så jeg har hørt det og at hun vil hjælpe med til at slippe den dårlige karma jeg fik mærkede også -og det er så helende for mig og tilgivelse kom helt naturligt for mig og jeg er så taknemmelig for hun er i himlen nu. Hun kunne ikke gøre for det, ingen kunne. Hun var psykisk syg før hun mødte min morfar og på trods af hans families store ressourcer, vidste man ikke hvad man skulle gøre dengang og havde ikke ressourcerne til det. Hun havde mange tunge depressioner efter hun fik børn.

Jeg skal ikke længere bære vagten af dårligdom i verden på mine skuldre, men leve mit liv.
Jeg skal ikke længere gemme mig bag min sensitivitet, men se det som en gave. Jeg er stærkere end andre folks følelser og jeg kan beskytte mig selv mod andres dårlige karma. Jeg er ikke hjælpeløs, udenfor, svigtet, i vejen som jeg har følt i så mange år og aldrig rigtig følt mig som en del af noget, men som oftest udenfor. Der var tale om dårlig karma der kom frem i fuld flor i mit liv efter flere traumer. Men den dårlige karma var ikke min at tage på mig. Det var min mormor, der tog sit liv og sin ene datters liv, da min mor var 13 år.

Der er så meget kærlighed i denne verden også -og jeg glæder mig over lyset i mit liv nu og fremover.

Kh Anne-Lise